Historien om Schlegelshus

Arkitekten bag Schlegelshus

Ulrik Adolph Plesner (født 17. maj 1861 i Vedersø, død 22. november 1933 i Skagen) var en produktiv og stilskabende dansk arkitekt, der afgørende satte præg på perioden med nationalromantik og nybarok i tiden omkring 1. verdenskrig.

Den unge Ulrik Plesner gjorde sig første gang bemærket med færdiggørelsen af den første tilbygning til det senere så berømte Brøndums Hotel i Skagen i 1892.

Plesner var medarbejder hos stadskonduktøren i Københavns Kommune ved anlægget af Guldbergsgade og det meste af Bryggervangen, han var også medlem af Akademiraadet 1911-29 og censor ved Charlottenborg Forårsudstilling 1917-20. Han modtog Stoltenbergs Legat 1900-01 og 1901-02 og blev udnævnt til æresmedlem af Akademisk Arkitektforening 1931. Han blev Ridder af Dannebrog 1914 og Dannebrogsmand 1928. Ulrik Plesner var ugift og ligger begravet på kirkegården i Skagen.

Ulrik Plesner tegnede i 1913 hjørneejendommen sammen med Viggo Valdemar Dan (3. juli 1871 i Nakskov – 11. december 1935 i København). Viggo Valdemar Dan er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Jacobys Allé

Jacobys Allé blev allerede 1906 opkaldt efter Eduard Moritz Jacoby (født 17. september 1845 i Randers, død 1. juli 1909) var en dansk læge og politiker.

Jacoby kom fra et jødisk hjem i Randers og var søn af købmand, agent Jacob Jacoby og Pauline født Meyer. Han blev læge, dr.med., var 1871-1882 reservelæge på Frederiksberg Hospital og 1896-1908 formand for Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Af politisk overbevisning var han liberal og blev formand på stemmer fra socialdemokrater og liberale. Han var blandt de ledende kræfter ved etableringen af Frederiksberg Hospitals nye anlæg i 1900. Desuden medvirkede han til udformningen af Frederiksbergs byvåben, som han i 1899 foreslog, at kommunen skulle få udarbejdet. 6. november 1901 blev han Ridder af Dannebrog. Jacoby boede med sin familie i en villa på Gammel Kongevej 149 (nedrevet).

Schlegels Allé

I 1905 blev Schlegels Allé på Frederiksberg opkaldt efter Niels Frederik (egl. Friderich) Schlegel (9. oktober 1824 i København – 3. marts 1891 sammesteds) var en dansk jurist og politiker, justitiarius og formand for kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Han var søn af major, stadskonduktør i København Carl Frederik Adolf Schlegel og Ane Dorthea f. Olsen. Han blev student fra det von Westenske Institut 1842, juridisk kandidat 1848 og arbejdede fra 1849 som volontær i Justitsministeriet, hvor han 1852 avancerede til kancellist; samme år tog han den slesvigske juridiske eksamen. 1854 udnævntes han til protokolsekretær i Højesteret, 1860 til assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten, 1872 efter C.S. Kleins afgang til formand for Sø- og Handelsretten i København og 1880 til justitiarius for Landsover- samt Hof- og Stadsretten. I denne stilling døde han 3. marts 1891. 1884 havde han fået Kommandørkorset af 2. grad, 1888 af 1. grad.

Et hovedtræk i Schlegels karakter var en energisk optimisme. Det var med lyst blik på livet og menneskene og med den styrke dette giver, at han lagde al sin evne og flid i de ham betroede offentlige hverv og privat udviste en usædvanlig hjælpsomhed i råd og dåd. Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Forhuset til højre (nr. 194) var Carl Ludvig Hansens privatbolig. Forhuset længst til venstre (nr. 198) tilhørte også Hansen. Gartneriet blev nedlagt ca. 1905 og erstattedes af kvarteret omkring Schlegels Allé

Billedet er taget fra kirkegården i retning mod Vesterbrogade. Vejen, der skærer sig ned gennem billedets midte, har omtrent samme linjeføring som Schlegels Allé, der anlagdes ca. 1908